Domaine Dominique Guyon
Hautes Cotes de Nuits
- Normalpris
- 249,00 kr
- Udsalgspris
- 249,00 kr
- Normalpris
- Pris pr. stk
- per
🎄 VININVESTOREN'S JULEKALENDER EPISODE #22 🎄
Antonin Guyon kan være stolt af sine sønner, Michel og Dominique, der her 69 år efter han opkøbte sine første parceller i Bourgogne, fører hans navn og vingård videre med bravour!
Dominique er vinmageren på gården, og han producerer lyse, lette og svævende Bourgogne-vine, og har arbejdet indædt på at finde frem til nye og spændende parceller på tværs af Bourgogne, til at forstærke vingårdens repertoire. Og det lykkedes for ham!
I Hautes Côtes de Nuits har Dominique Guyon fundet ’Les Dames de Vergy’ parcellen, i kommunen Meuilley, der ligger tæt ved Nuits-Saint-Georges. Dominique ejer selv hele parceller, og flasker den derfor også i sit eget navn som ”Domaine Dominique Guyon”. Projektet er et hjertebarn for ham, hvor han kan få lov at udleve sin helt egne vinvisioner. Det er både spændende og personlig vin, hvor man godt kan fornemme iveren fra Dominique over at kunne flaske sine første cuvéer i eget navn.
Jordbunden i Les Dames de Vergy består af ler og kalksten, og giver den balance imellem friskhed og intensitet, som tillader Dominique Guyon at lave vine der svæver elegant på tungen med en silkeblød tekstur, samtidig med at smagsudtrykket giver sig selvsikkert til kende. Her er masser af saftige skovbær som jordbær, hindbær og ribs, som præsenterer sig i et præcist og glasklart smagsbillede.
Server den ved 14 grader og nyd den gerne til lyst kød som gris eller kylling.
Halvdelen af mosten lagres i små egetræsfade og den anden halvdel i store gamle fade.