Servicevilkår
Gældende for køb på vininvestoren.dk, ejet af:
Vininvestoren ApS
CVR-nr.: 42818178
Adresse: Klostergade 17, 8000 Aarhus C, Danmark
E-mail: kontakt@vininvestoren.dk
Telefon: +45 51 49 01 00
Vininvestoren ApS ("Vininvestoren", "vi", "os" eller "vores") driver webshoppen vininvestoren.dk, hvor du som forbruger kan købe vin og vinrelaterede produkter samt tegne medlemskab af vores vinklub ("Vinklubben").
Handelsbetingelserne gælder for alle køb foretaget som forbruger på vininvestoren.dk. Særlige vilkår for medlemskab af Vinklubben, herunder loyalitetsprogrammet, pointsystemet og værdikuponer, fremgår af afsnit 10–13.
1. Aftalepart og samarbejdspartner
Din aftale indgås altid med:
Vininvestoren ApS, CVR: 42818178
Vininvestoren samarbejder med Otto Suenson & Co. A/S som logistik- og opfyldningspartner i forbindelse med bl.a. pluk, pakning, forsendelse og håndtering af returvarer. Over for dig er det dog altid Vininvestoren ApS, der er din juridiske aftalepart, og det er os, du skal kontakte ved spørgsmål, reklamation eller fortrydelse.
2. Anvendelsesområde og sprog
Disse handelsbetingelser gælder for alle køb af varer og medlemskaber, der foretages som forbruger via vininvestoren.dk.
Aftaler indgås på dansk, og al kommunikation fra os til dig i relation til bestillinger og medlemskab sker som udgangspunkt på dansk.
3. Aldersgrænse (18+)
Det er strengt forbudt at købe alkohol hos Vininvestoren, hvis du er under 18 år.
Ved køb af varer med alkohol og ved tilmelding til Vinklubben erklærer du, at du er fyldt 18 år. Vi forbeholder os ret til at foretage aldersverificering og annullere en ordre eller et medlemskab, hvis vi har begrundet mistanke om, at alderskravet ikke er opfyldt.
4. Priser, medlemspriser og moms
Alle priser på vininvestoren.dk er angivet i danske kroner (DKK) inkl. moms og gældende danske afgifter.
Vi arbejder med to prisniveauer:
- Normalpriser – gældende for alle kunder (med eller uden medlemskab).
- Medlemspriser / "medlemspris" – tilgængelige for betalende medlemmer af Vinklubben, jf. afsnit 10. Medlemsprisen svarer grundlæggende til vores kostpris og er kun til privat brug, ikke videresalg.
Alle priser er dagspriser og kan løbende ændres. Den pris, du ser og accepterer ved bestilling, er den pris, der er gældende for dit køb.
5. Betaling
5.1 Betalingsmidler
På vininvestoren.dk kan der bl.a. betales med: Dankort, Visa / Visa Dankort, Mastercard, MobilePay, samt eventuelle gavekort/gavekoder udstedt af Vininvestoren. Betaling håndteres via vores betalingsløsninger (f.eks. Shopify Payments, Flatpay/Frisbii og Stripe) efter gældende sikkerhedsstandarder (f.eks. SSL-kryptering).
5.2 Trækning af beløb
For almindelige varekøb (vin mv.) trækkes beløbet først, når varen afsendes. Der kan aldrig trækkes et højere beløb, end du selv har godkendt ved bestillingen.
For medlemskab af Vinklubben trækkes medlemsgebyret løbende automatisk, jf. afsnit 10.
5.3 Sikkerhed ved kortbetaling
Data, du sender i forbindelse med betaling med betalingskort, krypteres (SSL) og kan kun læses af betalingsindløseren. Hverken Vininvestoren eller andre tredjeparter kan se dine fulde kortoplysninger. Du er beskyttet efter reglerne for misbrug af betalingskort i dansk lovgivning.
6. Bestilling og ordrebekræftelse
Når du har gennemført en bestilling på vininvestoren.dk, modtager du en automatisk ordrebekræftelse pr. e-mail. Aftalen er først endeligt indgået, når du har modtaget ordrebekræftelsen. Vi anbefaler, at du gemmer denne. Du kan ikke indgå aftaler med os pr. telefon alene – alle køb gennemføres via webshoppen.
Vi tager forbehold for åbenlyse fejl i priser, produktbeskrivelser, lagerstatus og lignende. I tilfælde af fejl kan vi være nødt til at annullere ordren eller dele heraf. I så fald kontakter vi dig naturligvis hurtigst muligt.
7. Levering og fragt
7.1 Leveringsformer
Vi leverer til adresser i Danmark (med undtagelse af ikke-brofaste øer, hvor særlige vilkår kan gælde). Levering kan ske til privatadresse eller pakkeshop/udleveringssted. Du vælger leveringsform i checkout.
7.2 Fragtpriser og fri fragt
Ordre under 499 kr.: Standardfragt fra ca. 49 kr. Fragt kan dog stige op til ca. 79 kr., afhængigt af vægt/antal flasker (den konkrete pris fremgår i checkout).
Ordre på 499 kr. eller derover: Fri fragt. Disse vilkår gælder både for almindelige kunder og medlemmer af Vinklubben, medmindre andet tydeligt er angivet i forbindelse med særlige kampagner.
7.3 Leveringstid
Vi tilstræber hurtig afsendelse af ordrer. Den aktuelle forventede leveringstid vises i checkout. I perioder med spidsbelastning kan leveringstiden være længere; dette vil i givet fald blive angivet så klart som muligt.
8. Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret ved køb på vininvestoren.dk, jf. forbrugeraftaleloven.
8.1 Hvordan beregnes fristen?
Fortrydelsesfristen på 14 dage løber fra den dag, du modtager varen, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, hvis ordren deles op i flere leveringer.
8.2 Særligt om vin og fødevarer
Vin og andre fødevarer er omfattet af fortrydelsesretten, så længe flasken/emballagen ikke er åbnet og varen kan returneres i væsentligt samme stand og mængde som ved modtagelsen. Er flasken åbnet, kan den som udgangspunkt kun returneres, hvis der er en defekt (fx fejl på vinen), jf. reklamationsretten i afsnit 9.
8.3 Sådan fortryder du
Hvis du vil fortryde dit køb, skal du inden for 14 dage fra modtagelsen give os en tydelig meddelelse herom. Du kan fx skrive til: kontakt@vininvestoren.dk. Du skal oplyse ordrenummer og hvilke varer, du ønsker at fortryde. Du skal herefter sende varerne retur til: Vininvestoren ApS, Gladsaxevej 356, 2860 Søborg. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav/collect eller uden omdeling.
8.4 Returnering og omkostninger
Du hæfter selv for de direkte omkostninger ved at returnere varen, medmindre der er tale om en berettiget reklamation (se afsnit 9). Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for afsendelse, indtil vi har modtaget den.
8.5 Tilbagebetaling
Når vi har modtaget varen retur og kontrolleret dens stand, refunderer vi det beløb, du har betalt, inkl. den oprindelige leveringsomkostning (dog ikke ekstraomkostninger, hvis du har valgt en dyrere leveringsform, end den billigste standardlevering). Tilbagebetaling sker til samme betalingsmiddel, som du anvendte ved købet, medmindre andet aftales.
9. Reklamationsret (mangelfulde varer)
Når du handler på vininvestoren.dk, har du 24 måneders reklamationsret, jf. købeloven. Reklamationsretten dækker mangler, der var til stede på leveringstidspunktet, fx: fejl ved vinen (prop-smag, fejl i smag pga. produktionsfejl); beskadigede varer ved modtagelse; eller andre fabrikations- eller materialefejl. Reklamationsretten dækker ikke fejl og skader, der skyldes forkert opbevaring, forkert håndtering eller almindeligt forbrug.
9.1 Rimelig tid og dokumentation
Du skal reklamere inden rimelig tid efter, at du har opdaget manglen. Reklamation inden for 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen, anses altid for rettidig. Ved fejl på vin (fx mistanke om prop): Sæt straks korken/forseglingen i igen; gem så meget af indholdet som muligt; og kontakt os på kontakt@vininvestoren.dk med beskrivelse af fejlen og ordrenummer.
9.2 Afhjælpning, omlevering eller tilbagebetaling
Hvis reklamationen er berettiget, dækker vi rimelige udgifter til returnering, og du kan efter omstændighederne få en ny tilsvarende vare (omlevering), et passende afslag i prisen, eller pengene retur. Løsningen aftales konkret mellem dig og os.
10. Medlemsbetingelser for Vininvestorens Vinklub
Dette afsnit regulerer medlemskab af Vininvestorens vinklub ("Vinklubben"). Ved tilmelding til Vinklubben accepterer du både disse medlemsbetingelser og de generelle handelsbetingelser. Vilkår for loyalitetsniveauer fremgår af afsnit 11, pointsystemet af afsnit 12, og værdikuponer af afsnit 13.
10.1 Medlemskabstyper
Almindelig bruger (uden abonnement): Du kan oprette en bruger/konto på vininvestoren.dk uden betaling. Der er ingen særlige medlemsfordele for denne type konto.
Betalende medlem af Vinklubben: Abonnement til 99 kr./måned inkl. moms, betalt løbende. Giver adgang til at købe udvalgte varer til medlemspris (kostpris) inden for nærmere beskrevne rammer, deltagelse i loyalitetsprogrammet (afsnit 11), optjening og brug af point (afsnit 12) samt køb af værdikuponer (afsnit 13).
Kun betalende medlemmer har ret til at købe til medlemspris og deltage i loyalitetsprogrammet.
10.2 Abonnementsperioder
Vinklubben tilbydes som udgangspunkt som et månedligt abonnement. Vi kan fra tid til anden tilbyde abonnementer med længere abonnementsperioder (f.eks. 6 eller 12 måneder) til en samlet pris, der dækker hele perioden. De nærmere vilkår for sådanne abonnementer, herunder pris, varighed, fornyelsesbetingelser og eventuel indvirkning på loyalitetsniveau, vil fremgå ved tilmeldingen og på medlemsportalen.
Alle abonnementsformer er omfattet af nærværende vilkår, medmindre særlige vilkår udtrykkeligt er angivet for den pågældende abonnementsperiode.
10.3 Medlemsfordel: Medlemspris og flaskeloft
Som betalende medlem får du adgang til at købe vin til medlemspris (vores kostpris) op til et maksimalt antal af 12 flasker pr. abonnementsperiode ("flaskeloftet"). Flaskeloftet er som udgangspunkt det samme på tværs af alle loyalitetsniveauer.
Flaskeloftet nulstilles ved hver fornyelse af abonnementsperioden. Ubrugte flasker overføres ikke til næste periode (ingen "roll-over").
Overgangsbestemmelse: Vininvestoren kan i en overgangsperiode efter indførelsen af loyalitetsniveauerne tilbyde et midlertidigt forhøjet flaskeloft til eksisterende medlemmer. Eventuelle midlertidige flaskelofter vil fremgå af medlemsportalen og vil gradvist blive tilpasset de ovenstående standardlofter med rimeligt varsel.
10.4 Boosters (tilkøb af ekstra flasker)
Som betalende medlem kan du tilkøbe en midlertidig forhøjelse af dit flaskeloft for den igangværende abonnementsperiode ("Booster"). En Booster øger dit flaskeloft med et fast antal flasker ud over det i afsnit 10.3 beskrevne standardloft.
Følgende Boosters tilbydes p.t.:
- 6-pack Booster (6 ekstra flasker): 75 kr. inkl. moms.
- 12-pack Booster (12 ekstra flasker): 150 kr. inkl. moms.
Boosters kan købes via webshoppen (i checkout) eller via medlemsportalen. Du kan købe flere Boosters i samme abonnementsperiode; hver Booster øger dit flaskeloft kumulativt.
En Booster gælder udelukkende for den abonnementsperiode, hvori den er købt. Ved starten af en ny abonnementsperiode nulstilles flaskeloftet til standardloftet i afsnit 10.3. Ubrugte Booster-flasker overføres ikke til næste periode (ingen roll-over).
Køb af en Booster er endeligt og kan ikke refunderes, hverken helt eller delvist, uanset om de ekstra flasker udnyttes eller ej. Fortrydelsesretten i afsnit 8 finder ikke anvendelse på Boosters, da ydelsen leveres digitalt og med øjeblikkelig virkning ved købet, og du ved købet samtykker til, at leveringen påbegyndes straks, samt at fortrydelsesretten dermed bortfalder, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 13. Vininvestoren kan til enhver tid ændre udbuddet, sammensætningen og prisen på Boosters, jf. afsnit 14.
10.5 Privat brug – ikke videresalg
Vinklubben er målrettet privat forbrug. Du må ikke bruge medlemskabet til erhvervsmæssigt videresalg og/eller købe til andre erhvervsdrivende, restaurationer mv. uden særskilt aftale. Vi forbeholder os ret til at reagere og evt. opsige eller suspendere medlemskabet, hvis vi har begrundet mistanke om misbrug eller anvendelse, der ikke er privat.
10.6 Pris og betaling for medlemskab
Medlemskab koster 99 kr./md. inkl. moms for det månedlige abonnement. Prisen er den samme uanset loyalitetsniveau. Medlemskabet betales løbende via de betalingsoplysninger, du angiver ved tilmelding. Beløbet trækkes automatisk forud for hver abonnementsperiode via vores betalingsudbyder (Stripe).
Ved hver betaling for medlemskab udstedes kvittering og/eller faktura elektronisk. Kunden accepterer, at sådanne kvitteringer og fakturaer stilles digitalt til rådighed via medlemsportalen, herunder på den Stripe-hostede side til administration af medlemskabet, hvor de kan tilgås og downloades. Denne side kan tilgås ved at navigere til klub.vininvestoren.dk/medlemskab og trykke "Administrer medlemskab".
Hvis betaling ikke kan gennemføres (udløbet kort, manglende dækning mv.), kan vi forsøge fornyet opkrævning og/eller midlertidigt suspendere medlemskab og adgang til medlemspriser, indtil betalingen er gennemført.
10.7 Opsigelse af medlemskab
Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab med virkning fra udløbet af den igangværende abonnementsperiode. Opsigelse sker via din medlemsportal på klub.vininvestoren.dk/medlemskab under "Administrer medlemskab", hvor du sendes videre til Stripe.
Når du har opsagt, bliver der ikke opkrævet nye medlemsbetalinger efter den igangværende periode. Allerede betalte perioder refunderes som udgangspunkt ikke, medmindre dette følger af ufravigelige regler i forbrugeraftaleloven.
10.8 Genaktivering og genindtædelsesperiode
Hvis du opsiger eller lader dit abonnement udløbe, har du en periode på 28 kalenderdage fra udløbet af din sidste betalte abonnementsperiode til at genaktivere dit medlemskab. Hvis du genaktiverer inden for denne 28-dages periode, bevarer du dit opnåede loyalitetsniveau (jf. afsnit 11) og din pointsaldo (jf. afsnit 12).
Hvis du ikke genaktiverer inden for 28-dages perioden, bortfalder dit loyalitetsniveau og eventuelle ubrugte point permanent. Du starter forfra på Basis-niveauet ved en eventuel senere gentilmelding.
Allerede købte og uudløbne værdikuponer (jf. afsnit 13) forbliver gyldige og kan fortsat indløses, også efter opsigelse, så længe de ikke er udløbet. Køb af nye værdikuponer kræver dog et aktivt abonnement.
10.9 Medlemskabets løbetid og fortrydelse
Medlemskabet fortsætter fra periode til periode, indtil du selv opsiger det, eller vi opsiger det. Ved første tilmelding som forbruger har du en 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven, i det omfang tjenesten ikke er fuldt leveret og du ikke udtrykkeligt har samtykket til, at leveringen påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb med samtidig fraskrivelse af fortrydelsesretten.
10.10 Lodtrækninger, konkurrencer og øvrige medlemsfordele
Som medlem kan du fra tid til anden deltage i særlige lodtrækninger, konkurrencer, events og andre medlemsfordele. De konkrete regler for den enkelte aktivitet vil fremgå særskilt ved hver aktivitet og er underlagt gældende dansk lovgivning. Præmier kan som udgangspunkt ikke ombyttes til kontanter. En aktuel oversigt over dine medlemsfordele kan altid findes under fanen "Medlemskab" på medlemsportalen.
11. Loyalitetsprogram og niveauer
Vinklubben omfatter et loyalitetsprogram med fem niveauer: Basis, Bronze, Sølv, Guld og Platin. Loyalitetsprogrammet belønner vedvarende medlemskab og giver adgang til stigende fordele.
11.1 Loyalitetsniveauer og krav
Alle nye medlemmer starter på Basis-niveauet. Oprykning sker automatisk baseret på månedlig anciennitet i vinklubben (antallet af måneder som aktivt betalende medlem).
11.2 Optælling af fornyelser
Hver gennemført betaling af en abonnementsperiode tæller som én fornyelse. Den første betaling ved tilmelding tæller som første fornyelse. Oprykning sker automatisk og med øjeblikkelig virkning, når det påkrævede antal fornyelser er nået.
11.3 Længere abonnementsperioder
Hvis Vininvestoren tilbyder abonnementer med længere varighed (f.eks. 6 eller 12 måneder), tæller køb af en sådan abonnementsperiode ikke som et antal fornyelser svarende til antallet af måneder, perioden dækker. Oprykning til højere loyalitetsniveauer vil stadig være baseret på månedlig anciennitet.
11.4 Tab af loyalitetsniveau
Hvis dit abonnement opsiges eller udløber, og du ikke genaktiverer inden for 28-dages genindtædelsesperioden (jf. afsnit 10.8), bortfalder dit loyalitetsniveau, og du starter forfra på Basis ved en eventuel senere gentilmelding. Genaktivering inden for 28-dages perioden bevarer dit opnåede niveau og din fornyelseshistorik.
11.5 Fordele ved hvert loyalitetsniveau
Hvert loyalitetsniveau giver adgang til specifikke fordele, herunder men ikke begrænset til: månedlige point (jf. afsnit 12), flaskeloft for køb til medlemspris (jf. afsnit 10.3), butiksrabat i fysiske butikker (jf. afsnit 11.6) og pointoptjening på webshopkøb (jf. afsnit 12.2). Den fulde og aktuelle oversigt over fordele på hvert niveau kan altid ses under fanen "Medlemskab" på medlemsportalen.
11.6 Butiksrabat i fysiske butikker
Betalende medlemmer får rabat i Vininvestorens fysiske vinbarer. Rabatten afhænger af loyalitetsniveau. Du kan til enhver tid se de respektivt gældende rabatsatser for hvert loyalitetsniveau på medlemsportalen under fanen "Medlemskab". Som aktivt medlem vil din gældende rabatsats også vises under fanen "Overblik".
Rabatten gælder udelukkende på vores normale vinkort, mad og cocktails. Rabatten gælder ikke på vores kældervinkort eller events der afholdes hos Vininvestoren.
For at opnå rabatten skal du fremvise dit digitale medlemskort i medlemsportalen til en medarbejder i vinbaren og have et aktivt abonnement. Rabatten gives af medarbejderen på din regning.
12. Pointsystem
Vinklubben inkluderer et pointsystem, hvor betalende medlemmer optjener point, som kan bruges til at købe værdikuponer (jf. afsnit 13). Point har ingen kontantværdi og kan ikke udbetales, overføres til andre medlemmer eller veksles til penge.
12.1 Månedlige point
Ved hver fornyelse af dit abonnement tildeles du automatisk et antal point afhængigt af dit loyalitetsniveau. Du kan til enhver tid se de respektivt gældende månedlige pointsatser for hvert loyalitetsniveau på medlemsportalen under fanen "Medlemskab".
Point tildeles i forbindelse med den gennemførte betaling af abonnementsperioden.
12.2 Point ved webshopkøb
Når du som betalende medlem foretager køb på vininvestoren.dk, optjener du point baseret på en procentdel af dit nettokøbsbeløb (dvs. det faktisk betalte beløb efter eventuelle rabatter og fratrukket fragt). Optjeningssatsen afhænger af dit loyalitetsniveau og fremgår på medlemsportalen under fanen "Medlemskab".
Point optjent ved webshopkøb beregnes og tildeles i forbindelse med ordreafslutning. Returnerede varer medfører en tilsvarende fradrag i point. Vininvestoren forbeholder sig ret til at justere optjeningssatser med rimeligt varsel.
12.3 Points udløb
Point udløber 36 måneder efter den dato, de er tildelt (pr. batch). Det betyder, at point optjent på forskellige tidspunkter kan have forskellige udløbsdatoer.
Derudover bortfalder alle ubrugte point, hvis dit abonnement opsiges eller udløber, og du ikke genaktiverer inden for 28-dages genindtædelsesperioden (jf. afsnit 10.8).
12.4 Point ved opsigelse
Ved opsigelse af dit abonnement kan du ikke optjene nye point. Eksisterende point kan bruges til at købe værdikuponer, så længe dit abonnement stadig er aktivt (dvs. inden for den betalte periode). Når 28-dages genindtædelsesperioden udløber uden genaktivering, bortfalder alle resterende point (jf. afsnit 10.8).
13. Værdikuponer (Pointshop)
Betalende medlemmer kan bruge optjente point til at købe værdikuponer i pointshoppen på medlemsportalen. Værdikuponer giver adgang til specifikke produkter eller oplevelser i Vininvestorens fysiske vinbarer (f.eks. et glas vin, snacks, blindsmagning eller lignende).
13.1 Køb af værdikuponer
Værdikuponer købes med point i pointshoppen. Prisen i point varierer afhængigt af den pågældende værdikupon. Køb af en værdikupon er bindende. De anvendte point refunderes ikke, uanset om kuponen indløses eller ej. Køb af værdikuponer kræver et aktivt abonnement.
13.2 Indløsning
Købte værdikuponer fremgår under fanen "Værdikuponer" på medlemsportalen. For at indløse en værdikupon skal du besøge en af Vininvestorens fysiske vinbarer og fremvise kuponen på din telefon til en medarbejder. Medarbejderen indløser kuponen ved at indtaste en butikskode på din enhed. En værdikupon kan kun indløses én gang.
13.3 Gyldighed og udløb
Værdikuponer er gyldige i 3 måneder fra købsdatoen. Hvis en værdikupon ikke indløses inden for denne periode, bortfalder den automatisk. Udløbne værdikuponer kan ikke refunderes, genoprettes eller forlænges. Point og værdikuponer kan ikke ombyttes til kontanter.
13.4 Værdikuponer efter opsigelse
Allerede købte og ikke-udløbne værdikuponer forbliver gyldige og kan indløses, selv efter opsigelse af abonnementet, så længe de ikke er udløbet. Du kan dog ikke købe nye værdikuponer uden et aktivt abonnement.
14. Ændring af medlemsvilkår, loyalitetsprogram og pointsystem
Vi stræber efter at gøre Vinklubben og loyalitetsprogrammet så attraktivt som muligt. Vi forbeholder os retten til løbende at ændre:
- medlemsfordele, loyalitetsniveauer og krav til oprykning;
- flaskeloft, priser og fragtvilkår;
- Booster-udbud, Booster-priser og vilkår for tilkøb af ekstra flasker;
- pointoptjeningssatser, månedlige pointtildelinger og pointudløbsregler;
- værdikuponudbud, priser (i point), gyldighed og indløsningsvilkår;
- butiksrabatsatser og de produkter/ydelser, rabatten gælder for; og
- enhver anden del af loyalitetsprogrammet, pointsystemet og værdikuponsystemet.
Væsentlige ændringer vil blive varslet i rimelig tid, typisk pr. e-mail og/eller via medlemsportalen. Fortsat brug af medlemskabet efter ikrafttrædelse af vilkårsændringen anses som accept. Er du ikke enig i ændringerne, kan du opsige dit medlemskab.
15. Markedsføring, nyhedsbreve og e-mailkommunikation
15.1 Nyhedsbreve og generel tilmelding
På vininvestoren.dk kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev og modtage inspiration om vin, information om nye produkter og tilbud, kampagner og events. Tilmelding sker ved aktivt samtykke, og du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at klikke på "unsubscribe/afmeld" i bunden af et nyhedsbrev eller kontakte os på kontakt@vininvestoren.dk.
15.2 Særligt for medlemmer af Vinklubben (markedsføringssamtykke)
Ved tilmelding til Vinklubben giver du udtrykkeligt samtykke til, at vi må sende dig markedsføring via e-mail vedrørende nye produkter og sortimentsnyheder, særlige tilbud og kampagner, medlemsfordele, konkurrencer og lodtrækninger samt ændringer og nyheder relateret til Vinklubben.
Du kan til enhver tid trække dit markedsføringssamtykke tilbage. Selv om du afmelder markedsføring, kan vi stadig sende servicebeskeder, der er nødvendige for driften af medlemskabet (fx kvitteringer, ændring af vilkår, driftsinformation, point- og niveauopdateringer).
16. Cookies, pixels og sporing
Vininvestoren anvender cookies og lignende teknologier på vininvestoren.dk til at få siden til at fungere teknisk, forbedre brugeroplevelsen, føre statistik og analysere trafik samt målrette og måle markedsføring. Vi bruger bl.a. Meta Pixel, Google Analytics, Google Ads, TikTok Pixel og Klaviyo sporing. Du får vist en cookie-banner ved første besøg, og du kan til enhver tid ændre dine præferencer. Detaljeret information fremgår af vores separate Privatlivspolitik på vininvestoren.dk.
17. Behandling og opbevaring af personoplysninger
For at kunne gennemføre dine køb, administrere medlemskab og drive loyalitetsprogrammet indsamler og behandler vi visse personoplysninger om dig, fx: navn, adresse, e-mail, telefonnummer; oplysninger om dine køb; betalingsreferencer; medlemsstatus, loyalitetsniveau, pointsaldo og brug af Vinklubben.
Vi opbevarer oplysningerne i det omfang og i det tidsrum, det er nødvendigt og sagligt, herunder efter reglerne i bogføringsloven. Den fulde beskrivelse af dine rettigheder samt vores behandlingsgrundlag fremgår af vores Privatlivspolitik på vininvestoren.dk.
18. Ansvarsbegrænsning og forbehold
Vi bestræber os på, at al information på vininvestoren.dk og medlemsportalen er korrekt. Der kan dog forekomme tastefejl, prisfejl eller tekniske fejl, samt ændringer i etiketdesign, årgangsbilleder mv. Ved væsentlige fejl forbeholder vi os retten til at annullere ordren.
Vininvestoren er ikke ansvarlig for indirekte tab, driftstab, avancetab mv. som følge af brug af webshoppen, medlemsportalen eller forsinkelse/fejl ved levering, eller forhold der skyldes force majeure. Vininvestoren er endvidere ikke ansvarlig for fejl, nedetid eller forsinkelser i medlemsportalen, pointsystemet eller værdikuponsystemet, som måtte påvirke adgangen til fordele midlertidigt.
Dette påvirker ikke dine ufravigelige rettigheder som forbruger efter dansk lov.
19. Klager, tvistløsning og klageadgang
Hvis du har en klage i forbindelse med et køb, medlemskabet eller loyalitetsprogrammet, kontakt os på:
E-mail: kontakt@vininvestoren.dk | Telefon: +45 51 49 01 00
Hvis vi ikke kan finde en løsning, har du som forbruger mulighed for at klage til Nævnenes Hus – Center for Klageøsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby (forbrug.dk). Du kan også anvende EU-Kommissionens online klageportal: https://ec.europa.eu/odr (oplys vores e-mail: kontakt@vininvestoren.dk).
20. Lovvalg og værneting
Enhver aftale om køb på vininvestoren.dk og medlemskab af Vinklubben er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister, der ikke kan løses via dialog eller klageorgan, kan indbringes for de danske domstole med Vininvestorens værneting som udgangspunkt, uden at dette begrænser dine ufravigelige rettigheder som forbruger.
21. Ændringer af handelsbetingelserne
Vi kan løbende opdatere disse handelsbetingelser. Den til enhver tid gældende version vil være tilgængelig på vininvestoren.dk og træder i kraft fra offentliggørelsestidspunktet. For væsentlige ændringer i vilkår for Vinklubben og loyalitetsprogrammet vil medlemmer blive særskilt varslet pr. e-mail.
Sidst opdateret: 11 april 2026
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvordan dine rettigheder som forbruger gælder i en konkret situation. Når vin, jura og medlemsklubber blandes, skal det stadig være til at forstå.