Hvorfor vi elsker vinen
Hvis du allerede kender og elsker den almindelige Bedoba Saperavi, så er Reserva en vin, du simpelthen er nødt til at opleve. Og hvis det er dit første møde med georgisk vin, så bliver du bestemt ikke skuffet.
Bag vinen står Nugzar Ksovreli og Thierry Fontannaz, som har skabt en kompromisløs fortolkning af Georgiens stolte vintraditioner.
Druerne kommer fra Saperavi-stokke plantet i 1984 omkring Kvareli i Kakheti-regionen. Her giver de gamle vinstokke et meget lavt udbytte på omkring 3.000 kg pr. hektar, hvilket bidrager til vinens imponerende koncentration og dybde.
Men det er især produktionsmetoden, der gør Reserva helt særlig.
Vinen fremstilles efter den traditionelle qvevri-metode, hvor hele drueklaser gæres spontant i store leramfora, som er gravet ned i jorden. En metode med rødder i Georgiens omkring 8.000 år gamle vinhistorie.
Efter gæringen får vinen lov til at udvikle sig sammen med drueskaller og stilke frem til foråret. Herefter lagres halvdelen videre i qvevri, mens den anden halvdel modnes på franske egetræsfade. Det giver en fascinerende kombination af koncentration, struktur og kompleksitet.
I glasset finder du solbær, brombær, sorte kirsebær, viol, vilde urter og sort peber. Smagen er intens og fyldig med modne tanniner, flot mineralitet og en lang, krydret afslutning.
Det er ikke bare en kraftigere udgave af den almindelige Bedoba – det er en helt anden vinoplevelse. En seriøs og kompleks Saperavi, hvor gamle vinstokke og en af verdens ældste vinproduktionsmetoder går op i en højere enhed.
Passer godt til...
Lam, Grillretter, And, Flæskesteg, Oksegryder
Brombær, Solbær
Sorte Bær noter
Blomme
Træfrugt noter
Sort te, Lakrids, Krydderier
Jordige noter
Røg
Fad noter
