Sylvain Morey
Chassagne Montrachet
- Normalpris
- 639,00 kr
- Udsalgspris
- 639,00 kr
- Normalpris
- Pris pr. stk
- per
Sylvain Moreys fingeraftryk er præget af mineralitet og friskhed, og i hans Chassagne-Montrachet cuvée får hans vinstil lov til at væve sig sammen med modne, gule frugter og en silkeblød tekstur. En vidunderlig cuvée, som både lever op til kommunens velfortjente omdømme, men samtidig udfordrer konventionerne og overrasker med sin friskhed og elegance.
Druerne kommer fra tre forskellige parceller: La Bergerie (hvor stokkene er gamle), Le Petit Clos og Les Pierres (hvor stokkene er omkring 30 år gamle). Målet med at blande på tværs af parcellerne er at skabe en harmonisk repræsentation af det velkendte, fyldige Chassagne-Montrachet terroir. La Bergerie-marken giver druer, der er meget ranke og strukturfyldte, mens de to yngre marker giver mere moden og fyldig frugt. Tilsammen balancerer de forskellige udtryk hinanden i en smuk symbiose, og vinen fremstår i glasset som endnu en genialitet fra Sylvain Moreys hånd.
De forskellige marker vinificeres hver for sig og lagrer 14 måneder på 350 liters egetræsfade, hvoraf 20% er nye. Efterfølgende laves det endelige blend, og vinen får lov til at lagre yderligere 2 måneder på ståltank, før der flaskes.